Guld og Ære

En ung dansk kemiker ved navn Erik Poulsen gør – med afsæt i den nyeste viden om fysik og kemi – den epokegørende opdagelse, at han er i stand til at forvandle ethvert uædelt metal til guld. Erik, der ikke interesserer sig for penge, men kun for videnskab, tror sig nu i stand til at skabe sig et navn blandt de allerstørste i verdenshistorien. Men ingen af verdens riger og lande, hvis valutasystemer alle er baseret på guldfoden, vil acceptere en offentliggørelse af formlen. En sådan offentliggørelse vil ganske simpelt forårsage et totalt sammenbrud for den globale økonomi. I stedet for berømmelse venter der nu Erik og hans hustru en vild flugt fra det ene land til det andet, i konstant frygt for magthavernes militær og hemmelige politi.

Guld og Ære er ikke alene en historie om, hvordan moderne atomfysik genopliver oldtidens drøm om alkymi. Romanen vover også at give et bud på en kontrafaktisk omskrivning af hele verdenshistorien: hvordan alting kunne have set ud, hvis det virkelig var lykkedes en mand som Erik Poulsen at lave guld. Bogen er første gang udgivet i 1895 Hvis du også vil have den som E-bog: : Klik her

Lydbogen kan lånes via eReolen

Hvis du benytter eReolens mobil-app søg da blot på bogens titel og lån

Du er også velkommen til at hente Guld og Ære gratis nedenfor, enten samlet eller kapitelvis.


Hvis du interesserer dig for ovenstående tema, vil du måske også kunne lide romanen Guldmageren af Arthur Conan Doyle.